Termisk massa energi Termisk energi (eller värmeenergi), är den energi som är lagrad i de oordnade rörelserna hos atomer eller molekyler hos ett objekt. Det är en extensiv storhet och är en del av objektets inre energi. SI-enheten för termisk energi är joule (J). Den termiska energin hos ett objekt definieras och ser ut så här. 1 kemisk energi 2 Summen av kjemisk energi og termisk energi i ein gjenstand eller eit system kallar vi indre energi. Den indre energien i ein kopp varm kakao består altså av kjemisk energi lagra mellom anna i sukker som vi kan forbrenne i kroppen, og termisk energi som vi kan kjenne ved at vi blir varme av å drikke kakaoen. 3 värmeenergi formel 4 Värmeöverföring leder till en förändring hos systemens termiska energi vilket kan ske till följd av masstransport, konduktion, konvektion eller termisk strålning. Naturlig värmeöverföring sker endast spontant till den kallare kroppen, i enlighet med termodynamikens andra huvudsats. 5 En tilførsel af varme øger molekylernes bevægelse og dermed den termiske energi, mens en bortdræning af varme formindsker den. Hvis bevægelsen hos de enkelte atomer i et stof er lig 0, så må dets temperatur være på det absolutte nulpunkt, da m og c altid er større end 0. 6 Når et system har en større mængde termisk energi, bevæger dets atomer sig hurtigere. Hvordan bruges termisk energi? Termisk energi kan transformeres af en varmemotor eller mekanisk arbejde. Blandt de mest almindelige eksempler er motoren i en bil, fly eller båd. Termisk energi kan udnyttes på mange måder. Lad os se, hvilke der er de. 7 elektrisk energi 8 På detta sätt minskas det totala värme- och kylbehovet för byggnaden som i sin tur leder till minskad energianvändning. 9 Termisk energi (eller värmeenergi), är den energi som är lagrad i de oordnade rörelserna hos atomer eller molekyler hos ett objekt. 10 Af disse overvejelser opstod Termodynamikken, der omfatter varme og omdannelsen af varme til energi og arbejde. Termodynamikken behandler væsker, gasser og faste stoffer som makroskopiske objekter. Makroskopisk vil sige, at der ikke tages hensyn til atomstrukturen af for eksempel en krystal. 11